HVEM ER VI?

JOCK – Jegerup Omegns Cykelklub, blev stiftet den 18. januar 1998, og er organiseret under DCU (Dansk Cykel Union).  Indtil den 15. november 2004 hørte klubben til under JUIF (Jegerup Ungdoms Idrætsforening), men er nu selvstændig; dog med tilhørsforhold til Jegerup.

Klubbens formål er at øge interessen for motionscykling gennem såvel sportslige som sociale og selskabelige arrangementer.

ALLE KAN VÆRE MED!

JOCK er en cykelklub for motionister af begge køn – for tiden med 89 aktive cykelentusiaster.  Alle med interesse for cykelmotion kan optages som medlem.  Medlemskravet er gældende fra 1. januar til 31. december og koster aktuelt DKK 300,-/år.

KRAV TIL DIG  Det eneste krav vi stiller til dig, for at du kan deltage i vore træningsture er, at du altid bruger CYKELHJELM, og at du overholder færdselslovene.

HVOR LANGT – HVOR STÆRKT – HVORNÅR;

Det tilstræbes, at der bliver kørt i 3 forskellige grupper.

TRÆNINGSTURE:

Søndag kl. 09.30 ved klubhuset, i Jegerup.
Onsdag kl. 18.00 ved Fri Bike Shop i Vojens.

Under linket “Aktiviteter/Træning” kan du læse mere om, hvordan vi træner i Jock.