Generalforsamling 2014

Så er sæsonen afsluttet med en forblæst Enkeltstart, som alle deltagere stred sig tappert igennem, og en forrygende fest med god mad fra Hotel Vojens, og tilhørende fortræffelige vine fra Classiquewine. Nogle gode valg af Søren! Der var rigtig god stemning, masser af snak og et par Natteravne der bare ikke kunne finde hjem. 🙂

Med sæsonafslutningen vel overstået er det nu tid til generalforsamlingen. Bestyrelsen opfordre alle medlemmer til at møde op, og gøre deres indflydelse gældende. Det er jo her vi har mulighed for at ris og ros, forslag til nye aktiviteter eller forbedringsforslag til nuværende, og i det hele taget støtte op om klubben, og de medlemmer som har gjort en stor indsats for klubben i det forløbende år, og gøre sin indflydelse gældende i forbindelse med valg til bestyrelsen.

Tak for endnu en god sæson. Tak til alle der var med til at gøre sæsonafslutningen festlig, og tak til holdkaptajner og bestyrelsen for deres arbejde for os medlemmer i år 2014.

Med kammeratlig hilsen
Webmaster Ejnar

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Comments are closed.