Generalforsamling år 2020.

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 27. oktober år 2020 kl. 19:00 på Jegerup Skole – Lokale 2.

Dagsorden bliver offentliggjort uge 43.

Emner der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest mandag den 19. oktober år 2020.

Formand

Jens-Peter

 

Sæsonstart år 2020.

posted in: Ikke kategoriseret | 0

SÅ ER VI KLAR TIL AT ÅBNE SÆSONEN ÅR 2020!

På baggrund af de nye retningslinjer fra DCU – Dansk Cykel Union – har vi nu fået mulighed for at åbne op for klubtræning under følgende forudsætninger:

– I grupper af maksimalt 10 personer.
– Der holdes en afstand af mindst 1 meter til hindanden.
– Ikke at møde op, hvis du eller en i husstanden er/har været syg inden for de sidste 14 dage.
– Mød ikke op, hvis du er i ”risiko-gruppen” (Alder eller er særlig udsat pga. helbreds udfordringer).
– Brug ikke hinandens grej (pumper, slanger m.v.).

________________________________________________________________________________________________________________________________

Med baggrund i nævnte mødes vi til klubtræning, som følger:

• Søndage kl. 09:30 i Jegerup v. skolen (Først ankomne tager ansvar og splitter op på pladsen og sørger for at vi fordeles på behørig
afstand i grupper af max 10 personer i grupperne).

• Onsdage kl. 18:30 Fri Bikeshop Vojens (Først ankomne tager ansvar og splitter op på pladsen og sørger for at vi
fordeles på behørig afstand i grupper af max 10 personer i grupperne).

Vi ses foran Jegerup Skole på Søndag d. 17. maj kl. 09:30.

Vel mødt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Coronavirus skaber aflysning!

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Med baggrund i den Globale og ikke mindst nationale situation, kan vi selvfølgelig ikke afvikle Opstartsmødet onsdag d. 25. marts.

 

Første cykeltur søndag d. 29/3 er ligeledes aflyst.

 

Situationen vil komme til at præge vores Opstart og forårs sæson, måske endda vores Fanø tur, men herom senere.

 

( PS. Vi kan ikke forsvare at mødes og samles for at cykle i fælles flok. Dette med baggrund i smitte risiko og faren for, at vi ved styrt belaster sygehusvæsenet. At medlemmer så selv holder dem i form, og holder deres immunforsvar kørende ved at motionere er en anden sag. )

 

På bestyrelsens Vegne

 

Med venlig hilsen

formand

Jens-Peter Rudbeck

Tlf. 61-39 65 82

Sæsonplan for år 2020!

posted in: Ikke kategoriseret | 0

anbefalet
                       Så er planen for sæsonen år 2020 klar!

                      Husk opstartsmøde på Jegerup Skole

                      Onsdag d. 25. marts 2020 kl. 19:00 🚲🚲🚲🌞                  

 

Bestyrelsen indkalder hermed såvel interesserede, nye medlemmer som nuværende medlemmer til opstartsmøde i Jegerup på skolen. Der vil være en kop kaffe/te og et stykke kage.

Vi vil fremlægge tankerne for den nye sæson,der blandt andet indholder første cykeltur, forårs-løb herunder Grejsdalsløbet, og årets cykel-/weekendtur der i år går til Fanø. 😊😎

Kalenderen for JOCK:

Første cykeltur            Søndag. 29. marts
Weekend tur til Fanø                                Fredag d. 29. maj til lørdag d. 30. maj
Enkelt start & Løvfaldsfest                        Lørdag d. 26. september

Øvrige:

Grejsdalsløbet                                           Søndag d. 10. maj i Vejle
Genforeningsløbet (Hærvejsløbet)            Lørdag d. 27. juni fra Flensborg til Christiansfeld
Sdr. Jylland Rundt                                     Lørdag d. 15. august

PS.: Første fælles cykeltur er søndag d. 29. marts kl.10:00 fra Jegerup skole, hvor vi starter med en kop kaffe og et rundstykke før turen ud på landevejene.

HUSK: Et velpumpet cykelhjul har altid minimum 8 bar´s tryk! ✔

Vi glæder os til at se jer!

På bestyrelsens vegne
Formand
Jens-Peter Rudbeck

Generalforsamling 2019

posted in: Ikke kategoriseret | 0

INDKALDELSE

GENERALFORSAMLING 2019

JOCK`s medlemmer indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag d. 29. oktober kl. 19.30 på Jegerup Skole.

Dagsorden ifølge klubbens vedtægter:

  • Valg af dirigent
  • Formandens beretning
  • Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  • Fastsættelse at kontingent
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)
  • Valg af suppleant og 2 revisorer
  • Eventuelt

 

Bemærkninger til dagsorden:

5) Behandling af indkomne forslag

 

Forslag der ønskes behandlet skal fremsendes og være formanden i hænde senest mandag d. 21. oktober

(7 dage før generalforsamlingen).

 

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)

 

I ulige år, er der valg af kasserer + 2 bestyrelsesmedlemmer.

 

Bestyrelsesmedlem Ejnar Hansen og Allan Knudsen modtager ikke genvalg.

 

Bestyrelsen i øvrigt modtager genvalg.

 

7) Valg af suppleant og 2 revisorer

John Nielsen stiller sig fortsat til rådighed som suppleant.

Børge Bryld og Gregers Kristensen modtager begge genvalg som revisorer.

 

Til både punkt 6 og 7 gælder at frisk blod og nye kræfter altid er velkomne. Så hvis du har gode ideer, mener at du kan gøre en forskel og har lyst til at hjælpe med at fortsætte den positive udvikling af vores cykelklub – så hold dig ikke tilbage, grib muligheden og stil op til en af de poster der er til valg.

 

  • Eventuelt

 

  • Ideer og evt. nedsættelse af arbejdsgruppe for evt. JOCK cykeltur lørdag d. 6. og søndag 7. juni 2020 til ???

 

 

Klubben vil være vært med kaffe, kage, øl og vand.

 

Mød op og giv din støtte til klubben / bestyrelsens arbejde, og vær med til at præge de kommende år for cykelklubbens udvikling.

Du er også velkommen til at sende en mail til formanden, eller en af de andre i bestyrelsen.

 

Mange cykelhilsner,

JOCK`s bestyrelse

 

Jens-Peter Rudbeck (Formand)

Mail:     jenspeter@jock.dk

 

Generalforsamling 2018

posted in: Ikke kategoriseret | 0

INDKALDELSE

GENERALFORSAMLING 2018

JOCK`s medlemmer indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag d. 30. oktober kl. 19.30 på Jegerup Skole.

Dagsorden ifølge klubbens vedtægter:

  • Valg af dirigent
  • Formandens beretning
  • Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  • Fastsættelse at kontingent
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)
  • Valg af suppleant og 2 revisorer
  • Eventuelt

 

Bemærkninger til dagsorden:

5) Behandling af indkomne forslag

 Forslag der ønskes behandlet skal fremsendes og være formanden i hænde senest tirsdag d. 23. oktober

(7 dage før generalforsamlingen).

 

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)

I lige år, er der valg af formand + et bestyrelsesmedlem

Formand, Jens-Peter Rudbeck modtager genvalg

Bestyrelsesmedlem Morten Jensen modtager ikke genvalg.

Bestyrelsen i øvrigt modtager genvalg.

 

7) Valg af suppleant og 2 revisorer

John Nielsen stiller sig fortsat til rådighed som suppleant.

Børge Bryld og Gregers Kristensen modtager begge genvalg som revisorer.

 

Til både punkt 6 og 7 gælder at frisk blod og nye kræfter altid er velkomne. Så hvis du har gode ideer, mener at du kan gøre en forskel og har lyst til at hjælpe med at fortsætte den positive udvikling af vores cykelklub – så hold dig ikke tilbage, grib muligheden og stil op til en af de poster der er til valg.

 

  • Eventuelt

 

  • Ideer og evt. nedsættelse af arbejdsgruppe for JOCK cykeltur lørdag d. 1. og søndag 2. juni 2019 til ???

 

 

Klubben vil være vært med kaffe, kage, øl og vand.

 

Mød op og giv din støtte til klubben / bestyrelsens arbejde og være med til at præge de kommende år for cykelklubbens udvikling.

Du er også velkommen til at sende en mail til formanden, eller en af de andre i bestyrelsen.

 

Mange cykelhilsner,

JOCK`s bestyrelse

Jens-Peter Rudbeck (Formand)

Mail: jenspeter@jock.dk

 

Enkeltstart og Løvfaldsfest år 2017

posted in: Ikke kategoriseret | 0

INVITATION

ENKELTSTART & LØVFALDSFEST 2017
(LØRDAG D. 30. SEPTEMBER 2017)

Tiden nærmer sig for sæsonafslutningen og dermed også vores traditionsrige Enkeltstart og Løvfaldsfest.

ENKELTSTART:
Ruten vil igen i år være den ”klassiske” med start og slut ved Jegerup skole, hvor en rundstrækning skal køres 3 gange (samlet ca. 21 km). Ruten vil være afmærket med skilte.

Der køres i 3 kategorier: 1) Drenge under 60 år 2) Mænd over 60 år 3) Kvinder.

Starten går kl. 13.00, hvor første rytter sendes ud på ruten.

Når sidste rytter er kommet i mål og resultatet er gjort op, er der præmieoverrækkelse i skolens lokaler.

Til præmieoverrækkelsen gentager vi den stolte tradition med Sønderjysk kaffebord. Vi opfordrer alle til at medbringe hjemmebagt / hjemmebragt til kaffebordet, så vi kan få fyldt energi-depoterne op efter enkeltstarts-strabadserne.

Efter det sønderjyske kaffebord vil der være et ”afbræk” frem til aftenens spisning, hvor du kan vælge at tage hjem med cyklen og for at blive klar til aftenens Løvfaldsfest. Du er naturligvis også meget velkommen til at blive, hvor vi efter et bad, kan hjælpe hinanden med at gøre klar til aftenen, bordopdækning mm.

Deltagelse er gratis og vi håber at du vil medbringe rigtig mange fans/heppekor, så vi ryttere kan blive opildnet til at yde vores allerbedste.

LØVFALDSFEST:
Spisningen vil foregå i skolens store lokale og starter kl. 18.30

Maden blive leveret fra Hotel Vojens og der vil være vin samt øl og vand til. Så medmindre du har ønsker udover vin, øl og vand, behøver du dermed IKKE at medbringe egne drikkevarer.

Prisen for mad, fri vin, øl og vand er DKK 200 pr. person. Bemærk at klubben giver et tilskud til arrangementet, så prisen kan holdes på et rimeligt niveau. Betaling skal ske ved tilmelding. Beløbet bedes overført til JOCK’s konto i Nordea: Regnr. 2453 Kontonr. 5497341118

Din partner er som altid meget velkommen. Vi ser gerne at I levere festlige indslag eller anden underholdning.

Tilmelding skal ske senest søndag d. 24. september 2017 til undertegnede eller til kasserer, Christian Mumm, med angivelse af deltagelse i Enkeltstart og/eller Løvfaldsfest.

INVITATION
ENKELTSTART & LØVFALDSFEST 2017

Traditionen tro skal ”Årets cykelkammerat” kåres. (Nominering og indstilling v. de seneste 3 års udnævnte, Kjeld Riis Jensen, Ejnar Hansen & Per Fløjstrup ) ”Årets bommert” kåres – send gerne dit forslag til årets bommert med begrundelse til Jens Peter Rudbeck (jp.rudbeck@mail.tele.dk).

Til sidst en opfordring til at møde talstærkt op. Vi har haft nogle fantastiske afslutninger de senere år, og vi er sikre på at dette års afslutning bliver mindst lige så fantastisk – særligt hvis du møder op !

Vi ser frem til at modtage din tilmelding – på forhånd tak !

Mange cykelhilsner,
JOCK`s bestyrelse

Jens-Peter Rudbeck
JP.rudbeck@mail.tele.dk
Tlf. 72-58 44 65

Opstart sæson år 2017

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Til alle medlemmer, og alle interesserede i et eventuelt medlemskab af en social motionscykelklub.

JOCK`s bestyrelse inviterer alle til opstartsmøde onsdag den 29. marts 2017 kl. 19:00 i den gamle skole ved Multihuset i Jegerup. 

Vi vil orientere om sæsonen der venter i vores motionscykelklub, herunder blandt andet om cykeltøj, og cykelturen Fyn Alpe Tour.

Cykelklubben er vært med en kop kaffe, te og kage.
( Gerne en forhånds tilkendegivelse om, at man deltager til kasserer Christian Mumm  bcmumm@webspeed.dk  )

(PS.   Første fælles cykeltur er søndag d. 2. april kl. 0930 med en kop kaffe og et rundstykke ( afgang kl. 10:00) fra Jegerup Skole)

Hilsen

Jens-Peter Rudbeck
Formand.

Referat fra Generalforsamling 2016

posted in: Ikke kategoriseret | 0

GENERALFORSAMLING 2016
Referat

Dagsorden ifølge klubbens vedtægter:
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4) Fastsættelse at kontingent
5) Behandling af indkomne forslag
6) Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)
7) Valg af suppleant og 2 revisorer
8) Eventuelt

1) Valg af dirigent
Ejner Jensen blev valgt til dirigent, og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne.

2) Formandens beretning
Formanden fremlagde sin beretning, med fokus på:
– medlemstallet er faldet til 83 medlemmer efter stigning i kontingent. Nogle passive medlemmer har valgt at melde sig ud.
– god deltagelse i årets forskellige cykelløb.
– vellykket sæsonafslutning med enkeltstart, og en festlig aften.
3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Regnskabet blev fremlagt og gennemgået af Christian Mumm. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

4) Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen indstillede at fastholde kontingentet på Kr. 300.
Forslaget blev vedtaget.

5) Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen indstillede til en ændring i vedtægterne iht. §5:
“En gang årligt – medio oktober – afholdes ordinær generalforsamling, og medlemmerne indkaldes enten pr. brev eller gennem de offentlige medier, med min. 14 dages varsel”.

ændres til:

“En gang årligt – i løbet af oktober måned – afholdes ordinær generalforsamling, og medlemmerne indkaldes via mail, med min. 14 dages varsel”.

Vedtægtsændringen blev vedtaget af en enig generalforsamling.

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer (i henhold til § 6)
Der var ikke indkommet forslag om nye kandidater som bestyrelsesmedlemmer.
Og da bestyrelsen som helhed modtog genvalg, var dette punkt hurtigt overstået.

7) Valg af suppleant og 2 revisorer
Revisorerne Børge Bryld og Doris Kristensen blev begge genvalgt.

Suppleant Ove Sørensen ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen takker Ove for hans lange og gode indsats for bestyrelsen og klubben som helhed.
Som ny suppleant til bestyrelsen blev Allan Knudsen valgt ind.

8) Eventuelt
Under eventuelt blev følgende emner diskuteret:
– Næste sæsons cykeltour;
Der blev nedsat et udvalg bestående af Doris Kristensen, John Nielsen, Malthe Madsen, og Ejner Jensen.
Fyn blev nævnt som muligt mål for Tour´en, og Jens-Peter var klar med en kontakt fra Assens Cykelklub, som har givet tilsagn om at hjælpe med ruteforslag m.m., udfra hans gode kendskab til området.
Tidspunkt for Tour´en er ikke fastlagt endnu.

– Medlemslisten på hjemmesiden var også et emne. Flere medlemmer har i løbet af sæsonen udtalt et ønske om, at få fjernet adresse og telefon nummer fra listen, som forebyggelse mod tyveri af cykler. Der var en rigtig god diskussion på forsamlingen omkring diverse perspektiver på dette emne.
Forsamlingen besluttede at fjerne medlemslisten fra hjemmesiden, og i stedet tilsende alle medlemmer en medlemsliste pr. mail. På den måde er listen ikke offentlig tilgængelig, men medlemmer kan stadig komme i kontakt med hinanden, når der er behov for dette.
Dagen efter generalforsamlingen er medlemslisten blevet fjernet fra hjemmesiden af Webmaster.

– Anvendelse af fastmonterede “Tribøjler” på styret under træningsture blev diskuteret. Der var stemning for at bøjler uden gearskifte må være monteret under træningsture, men må ikke anvendes. Klubben har dog altid holdt sig til DCU´s bestemmelser, og der var tvivl om hvordan DCU forholder sig til dette punkt. Formanden undersøger sagen med DCU, og vil senere vende tilbage til bestyrelsen med disse oplysninger/holdninger.

– Tilstedeværelse af personlige oplysninger under cykelturer blev vendt på forsamlingen. Der er ofte konstateret, at medlemmer ikke har husket sygesikringsbevis, mobilnummer til kontaktperson, og mobiltelefon på vore træningsturer.
Det er i dag muligt, at købe et armbånd med de personlige oplysninger i, og kan man huske at gøre det til en del af cykeludstyret i lighed med GPS´en og cykelhjelmen, så er man da godt på vej. Armbåndet kan købes hos vores sponsor Schmidt Cykler/Fri Cykler.